FAQ

Her finder du en oversigt over de oftest stillede spørgsmål til Postevand – om alt fra idéen til produktion og produkt.

Er der noget, vi ikke har svaret på?
Så send os en mail med dit spørgsmål: info@postevand.com

Hvem er Postevand og hvad er jeres mission?

Postevand består af en lille gruppe mennesker, som ønsker at bruge de ressourcer, vi har — vores virksomhed, vores stemme, vores fantasi - til at promovere vandhanevand og gøre op med vand i plastikflasker. Vi skaber produkter der bidrager positivt i kampen mod klimakrisen.

Hvordan støtter i arbejde for at løse klimakrisen?

Vi giver 3% af vores salg til lokale danske projekter der arbejder med bekæmpelse af klimakrisen.

Hvor kan man købe Postevand og støtte jeres sag?

Postevand forhandles hos udvalgte kulturinstitutioner, kaffebarer, madsteder, kantiner, virksomheder, butikker, kiosker, spillesteder mfl.

Kan man også købe Postevand uden for Danmark?

Nej, vi eksporterer ikke vores kartoner. Emballeret vand, uanset emballagen, efterlader et massivt CO2 aftryk når det fragtes over store afstande. Vi mener ikke der er noget bæredygtigt over at fragte vand til og fra lande med adgang til rent drikkevand. Det betyder at man i dag kun kan købe Postevand i Danmark.

Er postevand på karton den bedste løsning?

Det mest bæredygtige valg er at drikke vand direkte fra vandhanen. Derfor promoverer vi brugen af vandflasker, og at man altid drikker vand fra vandhanen, når man har muligheden. Vores karton er til som et alternativ, når du ikke har en vandhane til rådighed.

Hvad er udfordringen med vand i plastikflasker?

Plastik er fremstillet af 100% råolie, som er et fossilt brændstof og en ikke-fornybar naturressource. Ikke-fornybare naturressourcer er ressourcer som dannes ved langsomme geologiske processer, og hvis mængde på Jorden derfor er begrænset. Olie er et eksempel på én sådan resource.

De miljømæssige konsekvenser ved produktion af emballage af fossile brændstoffer er øgede globale emissioner. Dette skader miljøet og er med til at gøre kloden varmere.

En anden udfordring ved plast er, at det ikke forsvinder. I stedet nedbrydes det til mikroplastik, som kan findes overalt: i naturen, i fødevarer, i dyre- og menneskekroppe. Ingen ved endnu præcis, hvilke konsekvenser det har for vores helbred og jordens økosystem.

Derudover er problemet med plastik, at langt størstedelen ikke er bionedbrydeligt. Det rådner og forgår ikke som eksempelvis papir, men forbliver i vores natur i hundredvis af år.

Du kan læse mere om udfordringerne med plast her:
National Geographic, The Guardian, United Nations, Information, DR

Hvorfor har I valgt karton som emballage, og hvorfor er det en god ide?

image.png

Vores karton er lavet af 96,8% bio-baserede materialer, hvor hovedparten er fra træ. Fornybare naturressourcer er ressourcer, der til stadighed kan dannes på ny. Træ er et eksempel på én sådan resource.

Vores karton er FSC®-certificeret hvilket sikrer at træerne brugt er fra bæredygtigt drevne skove, hvor nye træer erstatter de, der fældes og hvor der tages særlige hensyn til natur, mennesker og dyr.

Træerne brugt i produktionen af vores karton er udelukkende fra Nordiske skove.

Vi tror på, at fremtiden er vedvarende, fornybar og genanvendelig og arbejder for at skabe en emballage lavet af 100% fornybare naturmaterialer.

Hvad er låget på kartonen lavet af?

Størstedelen af den plast brugt i vores karton er bio-baseret og ISCC-certificeret. Lågets materiale er baseret på træolie og kan genbruges sammen med almindelig plast.

Hvad består den resterende emballage af?

Vores kartoner består i dag af størstedele papir fra FSC®-certificeret fornybart nordisk skovbrug, ISCC-certificeret bio-baseret plastik og en lille del EVOH plastik. EVOH plastikken fungerer som barriere imod lugt og smag og sørger for, at produktet kan gives en holdbarhed på et år. Vores kartoner er i dag minimum 96% bio-baseret.

Kan jeres karton genavendes?

Alle materialerne i vores karton kan genanvendes. I 2020 besluttede et bredt flertal i Folketinget besluttet at der fra sommer 2021 skulle implementeres indsamling af drikkekartoner til genanvendelse over hele Danmark. I dag indsamles implementeret i flere kommuner heriblandt Københavns Kommune.

Indeholder jeres karton BPA?

Vores karton er 100% BPA fri. BPA er et industrikemikalie, som bruges til fremstilling af visse plastmaterialer og som kan være hormonforstyrrende.

Indeholder jeres karton fluorerede stoffer?

Nej, vores kartoner er 100% fri for fluorerede stoffer.

Hvor kommer jeres vand fra?

Vores vand er vandværksvand fra Thise i Midtjylland. Vi ønsker ikke at favorisere vandet her fremfor andre steder, for uanset hvor du er i Danmark kan du få noget af verdens bedste grundvand. Vi har udelukkende valgt denne lokation af praktiske årsager i forhold til vores produktion.

Er der forskel på kildevand og postevand?

Nej, størstedelen af det danske vand, der bliver solgt under varebetegnelsen kilde- og mineralvand er grundvand, præcis som postevand er det.

Har I jeres egen produktion?

Vi har ikke en egenproduktion, da vi ikke ønsker at være bundet op på en specifik emballage. I stedet ønsker vi frit at kunne vælge den mest bæredygtige emballage og de producenter og samarbejdspartnere, som arbejder med samme værdisæt som os. Det betyder, at vi altid kan forholde os kritisk til den emballage, vi bruger.

Hvem producerer Postevand, og hvilke fødevarestandarder har de?

Vi arbejder sammen med Thise Mejeri, som tapper vandet til Postevand under International Food Standards regulativer med dertilhørende tredjeparts tilsyn- og kvalitetsbedømmelse.

Hvad er holdbarheden på jeres produkt?

12 måneder.

Hvilke kontrol smiley har Postevand?

EliteSmiley.jpg

Postevand er tildelt en elite-smiley. Klik her for at se rapport.

Kan kartonen genfyldes?

Kartonen kan genfyldes med vand et par gange, den behøver ikke at være engangs. Kartonen kan dog af hygiejne- og holdbarhedsmæssige årsager ikke erstatte en drikkedunk.

Laver I sponsorater?

Vi har har valgt ikke at lave sponsorater. I stedet har vi valgt at bruge de midler, vi kunne have brugt herpå, på at donere til projekter, der hjælper med at beskytte grundvandet. Det betyder, at vi for hver solgt karton donerer penge til træplantning i Danmark til beskyttelse af grundvandet.

Laver I private label?

Vi laver desværre ikke private label, men er altid åbne for at samarbejde om projekter, der hjælper til beskyttelse af grundvandet.

Hvordan kan jeg blive forhandler af Postevand?

Skriv os en email på bestilling@postevand.com eller ring til os mandag - fredag kl. 09 - 16 på +45 22 72 82 63.

 Drik altid vand fra vandhanen, når du har muligheden. 
 Drik altid vand fra vandhanen, når du har muligheden. 
 Drik altid vand fra vandhanen, når du har muligheden.